How to guides

Guide: Sådan vælger du den rette terrasseolie

Sommeren nærmer sig, solen stråler, og det er tid til at nyde udelivet. Det betyder hyggelige stunder på terrassen med god grillmad. Men vinterens barske vejr kan efterlade sit præg på træterrassen, især hvis den ikke er blevet olieret regelmæssigt. Dette glemmer mange og kan få din terrasse til at miste sin glans og farve i træets struktur, hvilket får den til at se ældre ud. Terrasseolie kommer mange til undsætning, men hvilken olie skal du vælge? Hvis du ligesom mange andre er i tvivl om dette, kan du læse videre og få en guide til terrasseolie som gør det nemt at vælge den rigtige olie til netop din terrasse og dermed både opnå optimal beskyttelse og et æstetisk resultat

Vælg en passende terrasseolie til din træsort

Når du skal vælge terrasseolie, er det vigtigt at vælge en olie, der passer til den specifikke trætype, din terrasse er lavet af. Ikke alle olier er egnet til alle træsorter, hvorimod andre passer til alle trætyper. Hvis du vælger en vilkårlig olie, risikerer du, at den ikke beskytter træet effektivt, eller ikke giver det ønskede resultat, som du visuelt havde forestillet dig. For at undgå disse problemer bør du tjekke producentens anvisninger, da de ofte specificerer, hvilke trætyper olien er egnet til.

Der fås også Terrasseolie Sæt, der indeholder alt, du skal bruge og som består af 2,5 L Møbel- og Terrasserens, en Olie Applikator og 5 L terrasseolie, så du nemt kan gå i gang.

 

Overvejelser før valg af terrasseolie

Når du skal vælge terrasseolie til dit udendørsområde, er der flere vigtige faktorer, du bør overveje. Først og fremmest skal du tage hensyn til træets tilstand og kvalitet. Hvis din terrasse er ny eller nyligt renoveret, kan det, ifølge denne guide af terrasseolier, være en fordel at vælge en olie med højere pigmentindhold. Dette giver bedre beskyttelse mod solens UV-stråler og forlænger træets levetid.

Det er også vigtigt at overveje terrassens placering og dens eksponering for vejret. Hvis terrassen er beliggende et sted med meget sol og varme, bør du vælge en olie med indbygget UV-beskyttelse. Hvis din terrasse derimod er udsat for meget nedbør og fugt, er en vandafvisende olie, der beskytter mod fugtskader, det bedste valg. 

Du skal tænke på det ønskede udseende af din terrasse. Ønsker du en naturlig og transparent finish, bør du vælge en klar terrasseolie, som fremhæver træets naturlige farve og struktur. Hvis du ønsker at ændre terrassens farve eller give den et mere dækkende udseende, kan du vælge en farvet olie.

 

Klargøring inden påføring af terasseolie

Før du påfører olie på din terrasse, er det afgørende at forberede overfladen grundigt for at sikre et optimalt resultat. Du skal starte med at rengøre terrassen omhyggeligt ved at fjerne snavs, støv og rester af gammel olie. Til denne opgave kan du starte med at bruge vand og derefter terrasserens, hvis der er behov for dette. Efter rengøringen skal du lade terrassen tørre fuldstændigt, hvilket kan tage et par dage afhængigt af vejret. Det er vigtigt, at træet er helt tørt, da olie kun bør påføres på en tør overflade for at undgå skimmel og pletter.

Når  terrassen er tør, kan du overveje at slibe overfladen let med sandpapir, hvis overfladen ikke er glat og behagelig. Dette har til hensigt at fjerne de ru pletter og sikre en jævn påføring af olien. Tør derefter overfladen af med en tør klud for at fjerne slibestøv. Det er også en god idé at tjekke vejrudsigten, da det ikke må regne, da dette kan påvirke slutresultatet. Ved grundig forberedelse af træet kan du i højere grad sikre, at olien trænger jævnt ind i træet.

 

Guide over, hvordan terrasseolien påføres

Har du endnu ikke besluttet dig for, hvilken olie du skal benytte? Du kan eksempelvis overveje en vandbaseret olie specielt designet til udendørs brug på træterrasser som Terrasseolie Eksklusiv.

Terrasseolie som denne tilbyder en holdbar og vejrbestandig beskyttelse. Med en hurtigtørrende formel og god indtrængningsevne sikrer olien en effektiv beskyttelse af træet og dets naturlige glød, samtidig med at den giver en åndbar overflade. 

 

  1. Inden og under brug er det essentielt at omrøre olien grundigt for at sikre en ensartet sammensætning.
  2. Til påføring af olien af et jævnt tyndt lag kan du bruge en Applikator 9″ inkl. Pad eller en pensel. Det er normalt, at træet ikke umiddelbart ser olieret ud, da olien først skal trænge ind i træet.
  3. Baseret på denne guides terrasseolier kan du tørre overskydende olie væk efter 5 minutter med klud.
  4. Hvis overfladen ikke virker mættet med olie efter første påføring, kan du gentage påføringen og aftørring af overskydende rester.
  5. Afhængigt af vejr og temperatur vil olien tage 24-48 timer ved 20°C at gennemhærde. I denne periode må træet ikke udsættes for vand.

 

Glem ikke regelmæssig vedligeholdelse

For at bevare din terrasse i bedst mulig stand er det vigtigt med vedligeholdelse. Selv den bedste træterrasse og guide med kvalitets terrasseolie kræver periodisk genbehandling. En god tommelfingerregel er at oliere terrassen en gang om året, helst i foråret, inden sommersæsonen begynder.

Du kan lave den regel for dig selv, at du årligt lige skal tjekke terrassens overflade for slid og skader. Hvis du bemærker, at olien begynder at falme, eller hvis træet føles tørt og ru, er det tid til en ny påføring. Ved at følge disse vedligeholdelsestrin kan du forlænge levetiden på din terrasse og sikre, at den ser velplejet ud.

 

Miljøvenlige produkter til træpleje og beskyttelse

I denne guide af valg af terrasseolier, finder vi det relevant at nævne, at det også vigtigt at overveje, at der findes miljøvenlige produkter til træ, der er bedre for miljøet og dine udendørs omgivelser omkring terrassen.

Flere danskproducerede plejemidler til træ indeholder miljøvenlige ingredienser, der er mindre skadelige for både dig og naturen. Hos Trip Trap Woodcare er vores målsætning altid at producere miljøvenlige produkter med naturlige råvarer, som betyder at de komponenter vi blander til olier, sæber, lak og lignende så vidt muligt er udvundet naturligt og påvirker miljøet så lidt som muligt. Klik ind og læs mere lige her.