How to guides

Bevar træets grå patina med træimprægnering

Beskyt dit ubehandlede træ med imprægnering og bevar samtidig træets moderne, sølvgrå patina.

Regn, fugt, sol og svingende temperaturer påvirker udendørs træoverflader fra dag ét af.

Især ubehandlet træ får en hård medfart, da træet langsomt begynder at blive nedbrudt af disse påvirkninger. Træet risikerer på længere sigt at revne og så kan fugt for alvor trænge dybt ned i træet og påvirke det indefra.

Ubehandlet udendørs træ som står i længere tid uden beskyttelse, får en flot sølvgrå patina – et moderne, attraktivt look som mange mennesker er tilhængere af i forhold til deres træterrasser og havemøbler.

Uden beskyttelse vil denne flotte overflade dog fortsat nedbrydes langsomt, men der er håb forude. Med Trip Trap Udendørs Træimprægnering er det muligt at give det ubehandlede træ en langtidsvirkende beskyttelse mod vind og vejr, og samtidig bevare træets moderne, sølvgrå patina.

Fordele ved at give ubehandlet træ en behandling med Udendørs Træimprægnering:

✓  Træet bliver mere resistent over for vand, fugt og smuds

Træimprægneringen trænger effektivt ind i træet og lægger sig som en stærk hinde på overfladen, så træet bliver mere resistent over for vand, fugt og smuds. Hinden får automatisk regnen til at perle af, samtidig med at træet tørrer hurtigere op efter et regnskyl. Dette resulterer i, at træets levetid forlænges betragteligt, så du kan få glæde af træværket i længere tid.

✓  Træet beskyttes mod råd og svamp

Ubehandlet træ suger masser af vand og fugt til sig, når det regner. I tørvejr damper denne fugt dog væk igen.

Men da træets fugtighed derved skifter hele tiden, udvider og trækker træet sig konstant sammen, og så opstår problemet med revner, som kan suge endnu mere vand til sig. Hinden, som træimprægneringen danner ovenpå træet, forhindrer kort sagt vand og fugt i at trænge ned i træet, så råd, svamp og revnedannelse undgås.

✓  Træet bibeholder den aktuelle, attraktive patina

Træimprægneringen er transparent og tilfører ikke farve til træet, som en olie eller lak eksempelvis gør. Den aktuelle naturlige patina, som træet har den dag træimprægneringen påføres, bibeholdes altså. Og som en ekstra bonus gør imprægneringen det også hurtigere og nemmere at rengøre overfladen i løbet af sæsonen, så det patinerede træværk fremstår flot.

Udendørs Træimprægnering kan med fordel også anvendes til andre sugende overflader udenfor, som f.eks. sten, fliser og beton. Her vil vand også lægge sig som små perler på overfladen.

Det er rigtig vigtigt, at smuds og belægninger fjernes med Trip Trap Møbel- og Terrasserens før påføring af træimprægneringen. Ellers risikerer man, at Udendørs Træimprægnering hæfter rigtig dårligt på træet, samtidig med at træet holder på smuds og fugt, som langsomt kan fortsætte med at nedbryde træet.

Step 1: Rengøring af ubehandlede havemøbler, terrasser mv.
  1. Fjern alle løse blade, grene osv. og gør herefter træet drivende vådt. Brug gerne en haveslange.
  2. Bland Møbel- og Terrasserens med vand i et blandingsforhold fra 1:2 til 1:10, alt efter hvor snavset træet er.
  3. Påfør rensen i et jævnt lag med en børste eller sprøjte. Lad rensen virke i 5 minutter.
  4. Skrub på langs af træet med en stiv børste eller kost, indtil overfladen er ren.
  5. Skyl overfladen med rigeligt vand og lad træet tørre i 1-2 døgn. Træet skal være helt tørt, inden efterbehandling med imprægnering.
Step 2: Imprægnering og beskyttelse af ubehandlet træ

Udendørs Træimprægnering – er et klar-til-brug produkt, som skal påføres, når overfladen er rengjort og helt tør.

For at opnå optimal beskyttelse anbefales det at give overfladen en let slibning inden påføring af imprægnering, så træet ender med at blive helt glat og behagelig at gå på.

  1. Ryst dunken omhyggeligt.
  2. Påfør Udendørs Træimprægnering med Trip Trap Olieapplikator, sprøjte eller pensel. Det er vigtigt, at produktet påføres grundigt og jævnt. Ved påføring med sprøjte holdes sprøjtehovedet ca. 10-15 cm fra overfladen.
  3. Lad træet tørre. Udendørs Træimprægnering opnår først sin fulde beskyttelse efter 2-4 døgn.

Overfladen kan med fordel genbehandles 1-2 gange årligt for at opnå den mest optimale beskyttelse.