How to guides

Sådan fornyer du dine træmøbler med træsæbe

Har du træmøbler, som er ved at blive lidt triste og kedelige at se på? Så kan du give dem nyt liv ved hjælp af træsæbe til møbler. Træsæbe til møbler er en effektiv måde at både rense og beskytte træmøbler på og samtidig give dem nyt liv. Det gælder både olie-, voks- og sæbebehandlede træoverflader og uanset om der er tale om møbler eller gulve.

Det kræver dog, at du bruger et produkt af høj kvalitet og at du gør det rigtigt. Heldigvis er det ikke særlig svært – i hvert fald ikke hvis du følger vores simple guide og de gode råd, som vi vil komme ind på i denne artikel.

 

Hvad er træsæbe til møbler?

Først og fremmest er det vigtigt lige at slå fast, hvad træsæbe til møbler egentlig er, og hvordan det adskiller sig fra andre behandlingstyper- og former til træ. 

Træsæbe er et produkt som er specielt designet til rengøring, vedligeholdelse og beskyttelse af træoverflader, som fx møbler og gulve. Det er en behandlingsmetode, som bliver mere og mere populær, da det er en naturlig og miljøvenlig måde at passe på dine træmøbler og gulve på. 

Træsæbe, som fx Oil Refreshing Soap fra WOCA Denmark der anvendes til oliebehandlede træoverflader, består af naturlige olier og fedtsyrer, som danner en beskyttende men åndbar barriere på træoverfladen, der hjælper træet med at bevare dets naturlige udseende. Sæben både beskytter, vedligeholder og rengør træoverfladen skånsomt og fremhæver træets naturlige farve. Du kan dog også få træsæbe, som kan benyttes til træoverflader, der tidligere har været behandlet på andre måder, som fx Natural Soap fra WOCA Denmark, der kan benyttes til både olie-, voks- og sæbebehandlede træoverflader.

Andre behandlingsmetoder, som fx olie og lak, kan ændre udseendet af træet markant og gøre overfladen mere ”plastikagtig”. Derfor er træsæbe mere velegnet til dig, som ønsker at fremhæve dine træmøblers naturlige udseende og som ønsker en naturlig, miljøvenlig og let vedligeholdelsesløsning der bevarer træets naturlige karakter.

 

Hvordan fungerer træsæbe til møbler?

Træsæbe til møbler fungerer ved at rense, nære og beskytte træoverflader. Sæbens naturlige ingredienser er i stand til at trænge ind i træets porer, hvor de nærer og beskytter træet indefra. Når du påfører træsæbe til træet, dannes der en beskyttende overflade, der hjælper med at modstå snavs og væsker, som gør rengøringen lettere.

En af de største fordele ved træsæbe til møbler er, at det hjælper med at bevare træets naturlige udseende, i modsætning til andre behandlingstyper. Træsæbe tilfører nemlig ingen farve eller glans til træet og ændrer ikke træets naturlige farvetoner. Hvis du ønsker at bevare og fremhæve dine træmøblers naturlige og ”rå” look, er det derfor træsæbe, du skal bruge.

 

Hvad er fordelene ved at bruge træsæbe til sine møbler?

Hvis du ønsker at forny dine træmøbler eller blot bevare deres naturlige udseende, så er træsæbe en rigtig god løsning. 

Udover at bevare dine træmøblers naturlige udseende, er træsæbe til møbler også en god måde at beskytte møblerne mod snavs og pletter. Træsæbe efterlader nemlig en beskyttende hinde på møblerne, der hjælper med at afvise snavs og pletter.

Træsæbe trænger ind i træet og mætter det og hjælper dermed med at forhindre, at træet tørrer ud og danner revner over tid. Når du behandler dine møbler med træsæbe, er du derfor med til at forlænge deres levetid.

Træsæbe er desuden utrolig nemt at anvende på møbler, særligt hvis du bruger et spray-produkt, som fx Oil Refreshing Soap fra WOCA Denmark. 

Hvis du bruger en naturlig træsæbe, som fx Natural Soap fra WOCA Denmark, slipper du også for toksiner og allergifremkaldende stoffer, som andre træbehandlingsmidler kan indeholde. Det bidrager til et sundere inde- og udemiljø for dig og dine familie og er desuden bedre for miljøet som helhed. Det gør træsæbe til et godt valg for dig, som ønsker en miljøvenlig løsning.

 

Hvordan benytter jeg træsæbe til møbler?

Det er utrolig let at anvende træsæbe til møbler. Metoden kan variere en smule alt efter hvilket produkt du anvender og hvilket type møbel, du anvender det på. 

  • Først og fremmest bør du rengøre den overflade, du ønsker at behandle. Hvis der er pletter på træet, som ikke kan fjernes med en våd klud, kan du benytte Wood Stain Remover eller Intensive Wood Cleaner fra WOCA Denmark.
  • Ryst beholderen med træsæbe omhyggeligt før brug.
  • Nogle træsæber til møbler skal blandes med vand, før de anvendes. Hvis dit produkt skal det, er det vigtigt at du følger produktets anvisninger.
  • Påfør nu træsæben til møblet med en ren bomuldsklud. Gnid i træets fiberretning for at sikre, at sæben trænger godt ind i træet. 
  • Lad træsæbe sidde og virke. Det er forskelligt fra produkt fra produkt, hvor længe produktet skal virke, før du skal aftørre overfladen. 
  • Brug herefter en ny, ren bomuldsklud til at aftørre møblet.

Du kan om nødvendigt gentage processen flere gange eller foretage behandlingen med jævne mellemrum, alt efter hvor hyppigt møblet benyttes og udsættes for slid. 

Ved at følge denne guide, og bruge nogle produkter af høj kvalitet, kan du sikre at dine træmøbler forbliver smukke og velbeskyttede i mange år.

Før du behandler dine træmøbler med træsæbe, kan det være en fordel med en let slibning, hvis træet er meget ru eller har små ridser. Brug fint sandpapir og følg træets fiberretning.

 

Træsæbe til møbler kan også benyttes til trægulve

Mange træsæber til træmøbler kan også benyttes til trægulve, som fx Commercial Soap fra WOCA Denmark. Dette er en træsæbe som egner sig til alle trægulve uanset træsort, men som også kan benyttes til klinker, vinyl, stenoverflader mm. Sæben er særligt velegnet til rengøring og pleje af store gulvarealer på offentlige steder med meget trafik, men kan også sagtens benyttes af private. Sæben kan både anvendes manuelt og med maskine. 

Anvendelse af træsæbe til trægulve har mange af de samme fordele, som ved anvendelse på træmøbler. Sæben hjælper med at bevare træets naturlige udseende og forhindrer gulvet i at tørre ud, så det kan bevare dets smukke udseende i mange år frem.