Rensning, oliebehandling og vedligeholdelse af træterrasse
En grundig rengøring af din terrasse gør vedligeholdelsen nemmere og du opnår et flottere og mere holdbart resultat.
En grundig rengøring af din terrasse gør vedligeholdelsen nemmere og du opnår et flottere og mere holdbart resultat.
En træterrasse kan med tiden blive slidt og kedelig at kigge på, hvis terrassen ikke vedligeholdes. Overfladen risikerer at revne og få et trist grågrønt lag af alger og mos, som kan blive ekstremt glat og farligt at gå på. Laget af alger og mos holder også på fugten, hvilket er direkte skadeligt for træet i det lange løb, da risikoen for svamp og råd øges drastisk. Det gælder derfor om at fjerne alger og snavs fra terrassen løbende.
Det handler derfor om at gøre et grundigt stykke arbejde, når træterrassen skal renses, vedligeholdes og oliebehandles for at få det smukkeste udseende og den længste holdbarhed.
En oliebehandling af terrassen må nemlig aldrig handle om blot at påføre træet olie. Det vil svare til at bygge et hus direkte på græsplænen. Det afgørende er, at træterrassens overflade først renses meget grundig. Ellers vil olien ikke kunne trænge ordentlig ned i træet, men vil i stedet blot lægge sig oven på gammel snavs og ældre hærdet olie. Det medfører, at den nye påførte olie næsten uundgåeligt skaller af, og at terrassen meget hurtigt skal behandles igen. Så det duer ikke.
Ved klargøringen af terrassebrædderne er det vigtigt ikke at tænke i de traditionelle rengøringsbaner med højtryksrenser, klorin, sulfo og algefjerner. Disse produkter kan i værste fald gøre mere skade end gavn.
Vi anbefaler i stedet at rengøre træterrassen med Trip Trap Møbel- og Terrasserens, der er udviklet specielt til afrensning af den form for snavs, som typisk sætter sig på en træterrasse i det danske klima. Fordelen ved Trip Trap Møbel- og Terrasserens er, at den renser effektivt uden at fjerne selve olien i træet.
En anden meget vigtig ting ved selve rengøringen er, at terrassebrædderne skal nå at tørre helt, inden en decideret oliebehandling af terrassen påbegyndes. Hvis de ikke er helt tørre, vil vandet i træet forhindre olien i at trænge ned.
Varmt og solrigt vejr er ikke nødvendigvis det bedste vejr, når træterrassen skal olieres. Som oftest vender terrasser mod syd, og i solskinsvejret kan træet blive så varmt, at olien hærder alt for hurtigt og slet ikke trænger dybt nok ned i træet. I stedet lægger olien sig som en skorpe eller hinde på overfladen og skaller hurtigt af.
Når arbejdet er gjort rigtigt fra starten af, og der er anvendt de rigtige produkter, vil man i hele sæsonen kunne nyde en træterrasse med:
Og der er ikke udsigt til en masse ekstraarbejde.