Handels- og leveringsbetingelser

Vi ønsker klare linjer både for dig og os, når du handler i WEB-shoppen. Her finder du vores salgs- og leveringsbetingelser. De er i overensstemmelse med almindelig standard og svarer til god skik for e-handel. Ansvarlig for WEB-shop WOCA Denmark A/S CVR. nr. 27 59 90 28

Om forbehold

Vi tager forbehold for tastefejl, prisfejl, moms-, prisstigninger, valuta- og afgiftsændringer, force majeure, udsolgte eller udgåede varer samt leveringssvigt fra vores leverandører.

Kontaktinformation

Du er altid velkommen til at skrive til os på shop@ttwoodcare.dk

Dine kontaktinformationer

Vi bruger din e-mailadresse og dit mobilnummer til at sende dig beskeder og oplysninger via e-mail og sms. Hvis du siger nej tak til at modtage vores nyhedsbrev, bruger vi udelukkende din e-mailadresse og dit mobilnummer til henvendelser, der har med dit køb at gøre.

Valg af produkter

Som kunde i WEB-shoppen modtager du ikke rådgivning om dit valg af produkter. For at få de bedste resultater er det vigtigt at vælge det rette produkt til formålet. Før du køber, bør du derfor læse produktbeskrivelsen grundigt. Produktbeskrivelsen finder du under hvert produkt. Det er dit ansvar at vælge det bedst egnede produkt til formålet.

Vi har også lavet en anvendelsesvideo på rigtig mange af vores produkter. Disse videoer finder du øverst på forsiden.

Priser

Priserne på triptrapwoodcare.dk er dagspriser, angivet i danske kroner og inklusive 25% moms for privatkunder medmindre andet er angivet. De angivne priser gælder kun for ordrer til levering i Danmark, ikke omfattende Grønland og Færøerne.

Betaling og betalingskort

Du kan betale med de betalingskort og andre metoder, vi angiver på hjemmesiden. Vi trækker ikke penge på dit betalingskort, før vi sender varerne til dig.

Vi samarbejder kun med godkendte partnere, og vores betalingssystem er styret af PensoPay (www.pensopay.com). Dine kreditkortoplysninger er beskyttet og krypteret, når de sendes til behandling.

Vi opkræver ikke gebyr for betaling med betalingskort.

Køb

Når du handler i WEB-shoppen, kan du helt frem til den endelige accept rette i dine køb og i dine oplysninger. Overalt i WEB-shoppen er der direkte adgang til din indkøbskurv, så du hele tiden kan holde øje med, hvad du er i færd med at købe.

Når du har valgt betalingsmåden og accepteret disse vilkår, undersøger vi, om vi kan modtage din betaling. Kan vi det, sender vi dig en kvittering for, at vi har modtaget din bestilling. TRR Gør vi det?

Den egentlige købsaftale er først indgået, når du har modtaget vores ordrebekræftelse.

Levering

Vi ekspederer ordrerne i den rækkefølge, vi modtager dem. Vi leverer normalt 1-2 hverdage efter, at din bestilling er modtaget. I ganske særlige tilfælde kan leveringstiden være anderledes. Hvis der gælder særlige leveringstider for netop din levering, vil du få dem oplyst i din ordrebekræftelse.

Vi leverer med anerkendte fragtførere, udbyderen vil fremgå på siden. Vores fragtfører leverer i overensstemmelse med gældende leveringsbetingelser for pakker. Når du handler produkter i WEB-shoppen, får du oplyst prisen for dine varer samt fragtprisen, så du kender den totale pris for dit køb.

Trip Trap Woodcare A/S leverer kun i Danmark, ikke omfattende Grønland og Færøerne, og kun til ikke brofaste øer mod tillæg.

Efter afsendelse af dine varer, vil du modtage en e-mail med link til et track’n trace nummer (husk at tjekke dit spamfilter, såfremt du ikke har modtaget denne). Bemærk venligst, at en ordre kan splittes i flere leveringer og muligvis leveres over flere dage. I sådanne tilfælde vil du modtage et track’n trace nummer pr. levering.

Såfremt du ikke er hjemme ved levering, vil pakker efterfølgende kunne afhentes på det nærmeste posthus / udleveringssted.

Risikoovergang

Vi påtager os ansvaret for korrekt og forsvarlig transport frem til den adresse, du har opgivet eller valgt som leveringsadresse. Når du har modtaget varen, er ansvaret dit.

Transportskade

Du bedes undersøge dine varer med det samme, når du modtager forsendelsen. Hvis du konstaterer, at varerne er beskadiget, skal du straks give os besked herom. Skulle en emballage have fået en bule under transporten betragtes dette ikke som en fejl eller mangel da produktet inden i ikke fejler noget.

Kontrol af varer og reklamation

Når du modtager dine varer, har du pligt til inden for rimelig tid at kontrollere, at varerne svarer til det, du har bestilt. Medmindre bedre vilkår er anført ud for den enkelte vare, giver vi efter købeloven en reklamationsret på 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler ved varen, som viser sig op til 24 måneder efter, at du modtog varen. Det er dog en forudsætning, at disse fejl og mangler ikke er opstået som følge af fejlagtig brug eller anden skadelig adfærd. Det er samtidig en forudsætning, at manglen var til stede, da du modtog varen. Reklamerer du inden for de første 6 måneder, er udgangspunktet, at manglen var til stede, da du modtog varen. Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har konstateret manglen. Reklamerer du inden for 2 måneder, anses reklamationen altid for rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, hvis reklamationen er berettiget. Ønsker du at reklamere over farver, bør du være opmærksom på, at farven på produktet kun er en fejl, hvis vi har givet dig en anden farve end den, du har bestilt.

Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal reklamationen sendes til:

 

Trip Trap Woodcare A/S
Tværvej 6
DK-6640 Lunderskov
Denmark

 

Når du returnerer en reklamationsvare, skal du angive ordrenummer på pakken og vedlægge en kopi af faktura eller ordrebekræftelse for varen. Du skal også udfylde og vedlægge vores blanket over reklamationen, som du finder HER.

Fejl og mangler

Du kan kræve, at vi afhjælper manglen eller leverer en ny mangelfri vare, hvis reklamationen er berettiget, og forudsat afhjælpning/om levering ikke medfører urimelige omkostninger for os. Når vi har modtaget din reklamation, kontakter vi dig pr. e-mail for at aftale det videre forløb.

Frem for at reparere den vare du har modtaget, kan vi vælge at tilbyde dig en ny vare i stedet for den gamle. Kan vi ikke afhjælpe/reparere, og ønsker du ikke en ny vare, går handlen tilbage. Når handlen er gået tilbage, tilbagebetaler vi din købspris.

Returret

Som forbruger har du fortrydelsesret. Når du har modtaget varen, kan du benytte dig af din fortrydelsesret senest 14 dage efter, at du har modtaget varen. Det vil sige, at du senest på 15. dagen efter, at du modtog varerne, skal returnere dem til os. Hvis den sidste dag for udøvelse af din returret falder på en helligdag, udløber fristen den følgende hverdag. Det er tilstrækkeligt for rettidig returnering, at du har overgivet varerne til en selvstændig fragtfører senest på sidstedagen. Husk at sikre dig fyldestgørende kvittering for overgivelsen. Har du købt flere varer på én ordre, kan du vælge at fortryde enkelte dele af købet, men da tilbagebetales fragtomkostning-erne ikke.

Du kan kun benytte dig af din returret, hvis varen i væsentlig grad returneres i samme stand og antal, som da du modtog den. Fortrydelsesretten bortfalder derfor helt, hvis du har taget varen i brug, herunder hvis du åbner en spand, dunk eller andre af vores varer, eller hvis varen ikke returneres i original emballage.

Når du udnytter fortrydelsesretten, skal du selv betale for fragten, når du returnerer varen. Varer returneret på efterkrav vil derfor blive afvist.

Du skal sende returvaren til følgende adresse:

 

Trip Trap Woodcare A/S
Tværvej 8
DK-6640 Lunderskov
Denmark

 

Når du returnerer en returvare, skal du angive ordrenummer på pakken og vedlægge en kopi af faktura eller ordrebekræftelse for varen. Du hæfter for transportskader ved returnering, så sørg for, at transporten sker forsvarligt, herunder at varerne er forsvarligt pakket ind.

Når vi har undersøgt dine returvarer, tilbagebetaler vi købsprisen til dig. Pengene bliver indsat på det betalingskort, du har betalt med. Vi bestræber os på at returnere pengene til dig inden for 7 hverdage, efter at vi har modtaget varerne fra dig.

Hvis vi ikke mener, betingelserne for udøvelse af returret er opfyldt, så kontakter vi dig og angiver årsagen. Hvis vi ikke kan anerkende din ret til returnering, skal du selv hente dine varer igen. Henter du ikke dine varer, vil vi opbevare dem i 30 dage fra den dag, vi endeligt har afvist at tilbagebetale dig pengene. Herefter destrueres dine varer.

Ansvar

WEB-shoppen påtager sig ikke noget ansvar for forsinkelse, så bestil i god tid.

WEB-shoppen påtager sig ikke ansvar for bortkomst af varer i forbindelse med indsendelse/fragt af en reklamation. Det er dit ansvar, at returneringen sker forsvarligt.

Rettigheder

Alle immaterielle rettigheder, herunder tekst, grafik og billeder, design m.m. på dette website tilhører WOCA Denmark A/S, Tværvej 6, 6640 Lunderskov.

Nyhedsbrev

Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender vi dig produktinformationer, nyheder, gode tilbud og informationer. Du kan altid uden omkostninger framelde dig igen.

Brug af dine personlige oplysninger

Vi indsamler kun oplysninger om dig via vores hjemmeside, som du selv har givet os. Vi bruger alene disse oplysninger til at opfylde aftalen med dig.

Vi opbevarer dine oplysninger, så længe du handler hos os og i op til 5 år efter, at du sidst har handlet. Dine oplysninger bliver under ingen omstændigheder videregivet til nogen udenfor WEB-shoppen.

Hvem må handle

Som udgangspunkt kan alle myndige personer handle hos Trip Trap Woodcare A/S. Aftaler med børn og unge under 18 år, kan alene indgås af forældre eller andre der lovligt kan handle på barnets eller den unges vegne.

Afvisning af køb

Vi forbeholder os ret til at afvise at handle med dig, hvis du gentagne gange har returneret købte varer, eller hvis vi af andre væsentlige grunde ikke mener, at vi kan sælge til dig.

Gyldighed

Disse vilkår er gældende for køb foretaget fra og med den 1. Januar 2020.