Bevar træets grå patina med træimprægnering
Beskyt dit ubehandlede træ med imprægnering og bevar samtidig træets moderne, sølvgrå patina.
Beskyt dit ubehandlede træ med imprægnering og bevar samtidig træets moderne, sølvgrå patina.
Især ubehandlet træ får en hård medfart, da træet langsomt begynder at blive nedbrudt af disse påvirkninger. Træet risikerer på længere sigt at revne og så kan fugt for alvor trænge dybt ned i træet og påvirke det indefra.
Ubehandlet udendørs træ som står i længere tid uden beskyttelse, får en flot sølvgrå patina – et moderne, attraktivt look som mange mennesker er tilhængere af i forhold til deres træterrasser og havemøbler.
Uden beskyttelse vil denne flotte overflade dog fortsat nedbrydes langsomt, men der er håb forude. Med Trip Trap Udendørs Træimprægnering er det muligt at give det ubehandlede træ en langtidsvirkende beskyttelse mod vind og vejr, og samtidig bevare træets moderne, sølvgrå patina.
✓ Træet bliver mere resistent over for vand, fugt og smuds
Træimprægneringen trænger effektivt ind i træet og lægger sig som en stærk hinde på overfladen, så træet bliver mere resistent over for vand, fugt og smuds. Hinden får automatisk regnen til at perle af, samtidig med at træet tørrer hurtigere op efter et regnskyl. Dette resulterer i, at træets levetid forlænges betragteligt, så du kan få glæde af træværket i længere tid.
✓ Træet beskyttes mod råd og svamp
Ubehandlet træ suger masser af vand og fugt til sig, når det regner. I tørvejr damper denne fugt dog væk igen.
Men da træets fugtighed derved skifter hele tiden, udvider og trækker træet sig konstant sammen, og så opstår problemet med revner, som kan suge endnu mere vand til sig. Hinden, som træimprægneringen danner ovenpå træet, forhindrer kort sagt vand og fugt i at trænge ned i træet, så råd, svamp og revnedannelse undgås.
✓ Træet bibeholder den aktuelle, attraktive patina
Træimprægneringen er transparent og tilfører ikke farve til træet, som en olie eller lak eksempelvis gør. Den aktuelle naturlige patina, som træet har den dag træimprægneringen påføres, bibeholdes altså. Og som en ekstra bonus gør imprægneringen det også hurtigere og nemmere at rengøre overfladen i løbet af sæsonen, så det patinerede træværk fremstår flot.
Udendørs Træimprægnering kan med fordel også anvendes til andre sugende overflader udenfor, som f.eks. sten, fliser og beton. Her vil vand også lægge sig som små perler på overfladen.
Det er rigtig vigtigt, at smuds og belægninger fjernes med Trip Trap Møbel- og Terrasserens før påføring af træimprægneringen. Ellers risikerer man, at Udendørs Træimprægnering hæfter rigtig dårligt på træet, samtidig med at træet holder på smuds og fugt, som langsomt kan fortsætte med at nedbryde træet.
Udendørs Træimprægnering – er et klar-til-brug produkt, som skal påføres, når overfladen er rengjort og helt tør.
For at opnå optimal beskyttelse anbefales det at give overfladen en let slibning inden påføring af imprægnering, så træet ender med at blive helt glat og behagelig at gå på.
Overfladen kan med fordel genbehandles 1-2 gange årligt for at opnå den mest optimale beskyttelse.