Et frisk pust til havemøbler i polyrattan
Vedligeholdelsesfrie havemøbler er sød musik i manges ører, men det betyder ikke, at havemøblerne altid fremstår pæne og rene. Det kan de komme til med hjælp fra Trip Trap Polyrattan Rens og Protect.
Vedligeholdelsesfrie havemøbler er sød musik i manges ører, men det betyder ikke, at havemøblerne altid fremstår pæne og rene. Det kan de komme til med hjælp fra Trip Trap Polyrattan Rens og Protect.
Sættet består af rensemidlet Trip Trap Polyrattan Rens, der effektivt rengør møblerne for snavs, mens Trip Trap Polyrattan Protect efterfølgende giver møblerne en optimal beskyttelse i form af en vandafvisende og lidt glansfuld overflade. Havemøblerne vil herefter få et nyt, elegant og friskt look – selvom de har flere sæsoner på bagen.
Miljøvenlige plejeprodukter
Begge plejemidler er miljøvenlige, nemme og hurtige at arbejde med og kan anvendes til alle typer af havemøbler og hegn, der er fremstillet af enten nonwood, plast eller polyrattan. Møbler og hegn behandlet med Trip Trap Polyrattan Rens bør efterbehandles med Trip Trap Polyrattan Protect.
Trip Trap Polyrattan Rens kan ligeledes anvendes til havemøbler af træ. Ved brug på træ, er efterbehandling dog påkrævet for optimal beskyttelse.
SÅDAN GØR DU:
Ryst Trip Trap Polyrattan Rens og spray det på overfladen. Afrens med vand med brug af svamp eller blød børste. Tør efter med en klud. Lad overfladen tørre i ca. 2 timer.
Spray et jævnt lag af Trip Trap Polyrattan Protect på hele overfladen fra 20-30 cm afstand, og lad det sidde i ca. 30 min. Tør overfladen over med en klud for at fjerne evt. overskydende væske. Lad møblet tørre i ca. 4-5 timer, inden brug.