How to guides

Guide til rengøring af dine oliebehandlede trægulve

Oliebehandlede trægulve tilfører hjemmet en varm og naturlig atmosfære, som mange beundrer. Men for at bevare deres glød og slidstyrke har træet brug for både rengøring og træpleje. Med kvalitetsprodukter, som Trip Trap Natursæbe og Trip Trap Oliesæbe, kan du både rengøre og beskytte dem effektivt. I denne guide giver vi dig al nødvendig information om rengøring af oliebehandlede trægulve. Ønsker du at bevare dit trægulvs naturlige glød og varme? Følg med og få praktiske tips til dine trægulve.

Hvorfor vælge Trip Trap Natursæbe og Oliesæbe til rengøring af trægulve?

Til oliebehandlede trægulve bør du anvende rengøringsprodukter, der renser uden at affedte gulvet. Trip Trap Natursæbe er udviklet til skånsom rengøring, der ikke kun renser, men også bevarer olien i gulvet. Denne kvalitetssæbe er ideel til oliebehandlede gulve og er også velegnet til sæbebehandlede overflader.

Ved rengøring af trægulve med Trip Trap Oliesæbe tilfører du ekstra olie, som trænger dybt ind og beholder overfladens behandling. Det beskytter ikke kun mod ridser, men forhindrer også gulvet i at udtørre og miste sin glød. 

Begge produkter bærer mærket Dansk Indeklima Mærkning, hvilket garanterer, at de er testet for deres påvirkning af luftkvaliteten i hjemmet. Med denne mærkning understøtter produkterne et sundt og bæredygtigt indeklima med fokus på god luftkvalitet. 

Almindelig rengøring: Sådan vasker du dine oliebehandlede trægulve

Når det kommer til rengøring af trægulvene, kan du følge disse trin med Trip Trap Natursæbe. Sæben beskytter gulvet ved at danne en åndbar film, som i øvrigt holder gulvet flot.

  • Dunken rystes grundigt før brug.
  • Sæben blandes med varmt vand. Der doseres efter behov. Til rengøring af træoverflader: Anvend 1:40. Til grundbehandling sæbemætning af ubehandlet eller ludbehandlet nåletræ: Anvend 1:10. Vask gulvet 3 gange i løbet af de første 2 dage med dette blandingsforhold.
  • Vask gulvet i træets længderetning. Der kan med fordel benyttes 2 spande, hvoraf den ene bruges til at vride moppen op i, mens den anden rummer rent sæbevand. Der må ikke efterlades vand på gulvet efter vasken.
    NB: Brug en moppe med høj bomuldsindhold.

 

Anvend Trip Trap Oliesæbe for dybdegående pleje

Trip Trap Oliesæbe er velegnet som en behandling hver 4. gang eller efter behov. Oliesæben tilfører ekstra olie og næring til gulvet og sikrer, at træets porer er fyldt, så de afviser snavs og skidt.

  • Dunken rystes grundigt før brug.
  • Oliesæbe blandes med varmt vand 1:20 (250 ml. sæbe til 5 liter vand). Blandingsforholdet kan fortyndes eller koncentreres efter behov afhængig af slitage.
  • Vask gulvet i træets længderetning med en let opvredet moppe eller gulvklud. Tør herefter gulvet efter med en hårdt opvredet moppe eller gulvklud i træets længderetning. Det anbefales at arbejde med 2 spande, hvoraf den ene bruges til at vride moppen op i, mens den anden rummer rent vand. Det anbefales, at der vaskes på et område af ca. 10 m² ad gangen. Derved undgår man, at trægulvet er fugtigt i en længere periode.
  • Lad træet tørre i ca. 2-3 timer ved 20°C, før det tages i brug. OBS: Oliebehandlede trægulve skal med mellemrum tilføres en plejende olie – typisk én gang om året for boliggulve. Til dette anbefales Oliepleje.

Sådan kan rengøring af trægulve beskytte mod ridser og skader

For at beskytte dine oliebehandlede gulve mod daglige ridser og skrammer, er det en god idé at støvsuge eller feje gulvet efter behov. Især småsten og støv, der slæbes ind udefra, kan skade gulvets overflade. Heldigvis er rengøring af trægulve ikke nødvendigt hver dag. Det er ofte nok at feje eller støvsuge hver anden dag i områder som entreen og køkkenet, medmindre der spildes mad eller trædes meget skidt ind.

 

Hvor ofte skal oliebehandlede trægulve rengøres med natursæbe eller oliesæbe?

Rengøringens hyppighed afhænger af, hvor gulvet er placeret, og hvordan det bruges. Et gulv i køkkenet eller en gang, hvor der ofte slæbes skidt ind udefra, skal rengøres oftere end et gulv i soveværelset. Som hovedregel kan du bruge Trip Trap Natursæbe til den daglige rengøring og Trip Trap Oliesæbe ca. hver 4. gang.