Uncategorized @da

Behandling af udendørs træmøbler

Holder du også af at sidde i dine havemøbler? Desværre oplever mange, at det danske vejr med sol, vind og regn over tid nedbryder træets naturlige struktur og efterlader træmøblerne falmet og slidte. Heldigvis kan du gribe fat i forskellige vedligeholdelsesprodukter og behandle dine møbler, så du kan få glæde af dem i mange år og beskytte dem mod vejrets hårdhed. Det handler om at give dem den rette træpleje, som du her får en guide til.

Tjek vejrforholdene og fjern eventuelle blade og grene

Før du påbegynder behandlingen af udendørs træmøbler, er det vigtigt at forberede overfladen ved at fjerne snavs og pletter. Dette trin kan kræve et eller flere produkter alt efter, hvilken stand træmøblerne er i. Men det første du skal tjekke, er om vejret er tørt, da behandlingen ikke har den optimale effekt, hvis det enten regner eller solen er meget skarp.

Hvis vejret er oplagt til en omgang behandling, er det første du skal gøre er at fjerne blade eller grene, der ligger i møblerne. Du skal herefter gøre træet helt vådt med vand, da det dermed er nemmere at fjerne skidt og give den overordnet behandling af udendørs træmøbler senere. For at gøre det nemt for dig selv, kan du bruge enten en haveslange eller vandkande.

 

Rengøring og forberedelse af træets overflade

Møbel- og terrasserens er en stærk allieret i kampen mod snavs og belægninger på udendørs træoverflader. Er træet hårdt ramt, kan du også overveje en Intensiv Udendørs Trærens eller Intensiv Udendørs Trærens Spray, der er en færdigblanding, som renser i dybden og fjerner patina på træets overflade. Begge produkter gør det hårde arbejde for dig ved at fjerne snavs og belægninger. Hvis dine møbler indeholder materialer som plast, polyrattan eller non-wood, er Polyrattan Rens ideel til at fjerne snavs på. 

 

Ved behandling af udendørs træmøbler blandes Møbel- og terrasserens med vand i det anbefalede blandingsforhold fra 1:2 til 1:10 ud fra din vurdering af omfanget af skidt og snavs. Med dens koncentrerede formel og miljøvenlighed er den et godt valg for at forberede træet til efterfølgende behandling. Efter en kort virkningstid kan du bruge en skurebørste eller kost til at skrubbe, indtil træet er fri for pletter. Når resultatet er tilfredsstillende, skal der skylles godt efter med rigeligt vand og lad træet tørre et til to døgn. Denne forberedelse inden selve behandlingen af udendørs træmøbler sikrer, at overfladebehandlingen hæfter ordentligt og giver beskyttelse.

 

Grundig slibning af træets overflade

Selvom det kan virke fristende at springe over slibningstrinnet, især når overfladen med det blotte øje synes at være i god stand efter din rengøring, er det mange gange vigtigt for at opnå et holdbart resultat. Uanset om det er træmøbler, der skal behandles med olie eller males, er slibningen med til at forberede overfladen til oliebehandlingen.

 

Når træmøbler, der er behandlet med olie, har været udsat for vand, reagerer træfibrene ved at rejse sig, hvilket resulterer i en ujævn overflade. Ved at slibe træet med sandpapir kan du genskabe en jævn og fin overflade, der klargører til endnu en oliebehandling af de udendørs træmøbler. Malede havemøbler reagerer anderledes på vand, og det er derfor nødvendigt at slibe overfladen for at sikre, at den nye maling kan binde sig ordentligt til træet. For at opnå den bedste overflade skal slibningen være med sandpapir i kornstørrelse 180, som er med til at opbygge træets struktur og sikre et smukt resultat.

 

Fjern støv fra slibningen og valg af olieprodukt

Efter slibningen er det vigtigt at fjerne alt træstøv, inden du begynder behandlingen med enten olie eller maling. Enhver rest af træstøv kan resultere i små klumper eller prikker i det endelige resultat, hvilket kan ødelægge det æstetiske udtryk Efter den grundlæggende rengøring og slibning er det tid til at vedligeholde træets naturlighed, så du bevarer træets egenskaber og struktur. Til nye eller ny-rengjorte møbler vil det være en fordel med Trip Trap Møbel- og Vinduesolie. Hvis dine havemøbler er ældre og har brug for ekstra beskyttelse, kan du anvende Havemøbelolie Eksklusiv.

 

Oliebehandlingen af dine udendørs træmøbler

For at opnå den bedste effekt med olien, er det vigtigt at omrøre den grundigt før og under påføringen. Ved påføring af olien med pensel bør du stræbe efter et jævnt og tyndt lag. Det anbefales at starte med træets endeflader for at sikre en ensartet påføring. Efter denne oliebehandling af de udendørs træmøbler bør al overskydende olie tørres grundigt af med rene klude efter cirka 5 minutter. Det er vigtigt at være opmærksom på at fjerne overskydende olie i samlinger og sprækker for at sikre en ensartet finish. Hvis træet ikke virker mættet af olie, kan du give det et tyndt ekstra lag og gentage olieringen.

 

Polering med håndskubber

Oliebehandlingen anbefales at give en til to gange årligt. For at opnå en ekstra slidstærk overflade kan træet poleres med en Håndskrubber Flex. Det anbefales at tage hensyn til vejr og temperatur, da olien vil tage cirka 2 dage ved 20°C at gennemhærde. I denne periode bør træet ikke udsættes for vand for at sikre et optimalt resultat. Til havemøbler i plast, polyrattan eller non-wood materialer kan du anvende Polyrattan Protect efter behov, der giver en fedtafvisende og vandskyende overfalde.

 

Hvorfor er olie godt til behandling af et udendørs træmøbel?

Behandlingen med olien har til formål at gøre træet vandafvisende og beskytter mod vind og vejr, da den ligeledes indeholder UV-filter. Den er oliebaseret, hvilket er med til at understøtte træets naturlige glød. Med olien dannes der en stærk og smudsafvisende overflade, som gør det sværere at danne svamp og alger.

Husk altid, at inden du kaster dig over olien, bør du overveje om træet skal slibes, da dette er en klassisk fejl. Hvis du ønsker et sæt frem for enkelte produkter, er det også muligt at få et Terrasseolie Sæt, der indeholder terrasseolie, møbel- og terrasserens og en WOCA Oil Applikator. Efter trinene er fuldført, kan du beundre behandlingen af de udendørs træmøbler og tage en velfortjent pause og nyde dine møbler, når de er tørret.